3 måder du kan træne på
Det er ikke altid så ligetil at komme i gang med træning. Eller det er det i hvert fald ikke, hvis man bare vil gøre som alle bodybuilderne, og starte på et tungt vægtløftsprogram, som man med garanti vil køre død i efter kort tid. I dette indlæg kommer vi ind på forskellige måder hvorpå du kan starte med at træne, så du kan finde den måde der passer til dig og din hverdag.
Træn derhjemme
For mange er det grænseoverskridende at tage i fitness, og derfor kan det være ideelt at begynde at træne derhjemme i stedet. Ved at træne derhjemme, så får man frit spil til hvordan man gerne vil træne, og man undgår tankerne om hvorvidt folk synes det ser dumt ud, når man står med røven i vejret.
Til hjemmetræning anbefaler vi, at man køber noget billigt træningsudstyr, det kan eksempelvis være en yogamåtte, nogle håndvægte, eller en vægtstang med nogle vægte til.
Træn udenfor
Hvis du ikke er så meget til indendørstræning, så kan man træne udenfor. Her er der også mange muligheder for hvordan man kan gøre det. Vi anbefaler, at man går udendørs, hvis man ønsker at dyrke cardio, eller hvis man gerne vil udfordre sig selv med en forhindringsbane.
En forhindringsbane er især god, da man får aktiveret mange af sine muskelgrupper, og samtidig skal have pulsen op. Når man har klaret en specifik forhindringsbane, så kan man udfordre sig selv, og se hvor hurtigt man kan komme igennem den.
Træn på hold i fitness
Hvis du ikke er til styrketræning, så kan du melde dig til holdtræning i fitness. Det betyder kort sagt, at du mødes med en flok andre, som skal lave præcis samme træning som dig. Når man kommer til holdtræning, så vil der være en træner, som fortæller en hvad man skal gøre, og her handler det blot om at følge med, og gøre det så godt som muligt. Til holdtræning vil der altid være nogen, som har gjort det i en længere periode. Dem skal man ikke frygte, for de er som udgangspunkt mere end hjælpsomme.