Norge er landet for dig der elsker natur og motion. Nordmænd lever lenge og ser godt ud og det skyldes måske ikke mindst al den tid vores broderfolk bruger i naturen.
Naturen og det at være dyrke motion udenfor i naturen er simpelthen en del af den norske kultur på en helt anden måde end i Danmark, hvor vi jo ofte er indenfor når vi er fysisk aktive.
Sådan er det ikke i Norge, hvor vinter betyder tid til at komme ud i naturen og dyrke ens fritidsinteresser. Her får du et par tip til hvad du kan lave i Norge der får pulsen op, uanset om det er vinter eller sommer.
Landgrend
Langrend er måske Norges nationalsport og en sport der virkelig er indbegrebet af den norske ånd. Her kan alle være med, unge og gamle, uanset ambition og niveau. Alle kan spænde et par ski på benene og tage en tur i de mange preparerede løjper. Det kan være for hyggens skyld eller for at konkurrere.
Vandre
Er du ikke så meget for ski, så har Norge heldigivs også mange andre ting at byde på, ikke mindst de mange skove og naturområder, der ofte ligger tæt på byerne. Her kan man tage en tur, lang eller kort, med et par vafler og lidt at drikke til. Det er en super oplevelse der er godt for krop og sjæl.
Fjeldtur
Kun for de erfarne eller i selskab med guides. Fjeldturen er næsten mytologisk i Norge og noget man tager meget seriøst. Det bør man også for risikoen for at komme galt afsted på fjeldet er til stede. Især hvis du er uerfaren og løber ind i tåge eller dårligt vejr. Men har du nogen erfarne med får du en stor oplevelse der nok skal udfordre dig fysisk og mentalt.